Palazzo Ducale di Urbino

Det blev bestilt af Federico da Montefeltro, herre og senere hertug af Urbino, en af det femtende århundredes rigeste og mest kultiverede condottieri. Arbejdet begyndte midt i århundredet; fra omkring 1466 blev det ledet af den dalmatiske arkitekt Luciano Laurana, derefter af Francesco di Giorgio Martini fra Siena. Baldassare Castiglione beskrev det som en by i form af et palads, og fra Urbino spredte modellen sig over hele Italien.

Du genkender det med det samme fra dalen: Torricini-facaden, to slanke tårne med tre loggiaer over hinanden, vender mod vest som et tæppe åbnet mod landskabet. Indeni er Lauranas æresgård en lektion i mål og lys, med indskrifter der fejrer hertugens dyder.

Paladsets hemmelige hjerte er hertugens Studiolo: et lille rum helt beklædt med træintarsier der efterligner halvåbne skabe, bøger, musikinstrumenter og rustninger, under portrætter af berømte mænd. Ved siden af ligger Cappella del Perdono og Tempietto delle Muse.

Siden 1912 har paladset huset Marches Nationale Galleri. Her kan du se Piero della Francescas Piskning og Madonna di Senigallia, Raphaels Muta, den berømte tavle af den Ideale By og værker af Federico Barocci. Regn med mindst to en halv time: besøget går gennem piano nobile, anden sal og kælderrummene.