Rocca Sforzesca di Imola

Fæstningen ligger i det sydvestlige hjørne af Imolas historiske centrum. Dens oprindelse går tilbage til 1200-tallet; gennem århundrederne blev den beboet og forstærket af kirken, familierne Alidosi, Visconti, Manfredi og Sforza. Den form du ser i dag, med det store tårn, runde hjørnetårne og voldgrav, stammer fra anden halvdel af 1400-tallet, tilpasset kanonernes ankomst.

I 1473 gik Imola over til Girolamo Riario, nevø af pave Sixtus IV, som giftede sig med Caterina Sforza: i flere år var fæstningen deres residens. I slutningen af 1499 indtog Cesare Borgia, kendt som il Valentino, byen og fæstningen under sin erobring af Romagna.

Leonardo da Vinci arbejdede også for il Valentino: i 1502 tegnede han det berømte kort over Imola, et af de første moderne kort over en by set fra oven, og studerede fæstningens forsvar i de samme måneder, hvor Niccolò Machiavelli også var i byen. Senere, under Kirkestaten, blev fæstningen et fængsel og forblev det indtil 1958.

Efter restaurering blev den et museum med en samling af våben og rustninger og en af middelalderlig og renæssancekeramik fundet i byen. Siden 2024 har fæstningen været lukket igen for et længere restaureringsprojekt: du kan se den udefra, og i mellemtiden kan du besøge de andre Musei di Imola, Palazzo Tozzoni og Museo di San Domenico.