Romagnas forsvundne håndværk: svovlminere, trykkere, søfolk og saltarbejdere

Sulphur, det historiske minemuseum 75 min

Under husene i Perticara ligger en skjult by: over hundrede kilometer tunneler på ni niveauer, svovlminen der i 1938 beskæftigede over 1.600 mennesker. Svovlminerne gik ned med karbidlamper, ind i varmen og støvet, og svovlet blev brugt til krudt, tændstikker og vingårdsbehandlinger. Udenlandsk svovl kostede mindre og årerne løb tør: minen lukkede i 1964 og mange familier rejste. I det gamle anlæg finder du kraftværket, lamperummet hvor lamperne blev hentet, værkstederne og en rekonstrueret tunnel; udenfor dominerer Vittoria-skakten stadig landsbyen.

Åbent lørdag, søndag og helligdage fra april til november; på andre dage og om vinteren kun efter aftale: tjek og book på forhånd.

Stamperia Marchi og rusttrykt stof 35 min

De trykte stoffer var duge, gardiner og oksetæpper i bondehusene: trykkerne dekorerede dem med håndskårne pæretræsstempler og en rustfarvet farve lavet af jern, eddike og mel, som ikke går af. Af de værksteder er der kun meget få tilbage. Hos Stamperia Marchi ser du de gamle stempler, ser et stof blive trykt og ser manglen dreje, en enorm trækonstruktion med et stort hjul, i drift siden 1633, som presser, strækker og glatter stofferne før trykningen.

Håndværksværksted: tjek åbningsdage; grupper bør give besked på forhånd.

Søfartsmuseet og latinsejl 45 min

I den ældste del af kanalhavnen, den som Leonardo da Vinci tegnede i 1502, flyder Adriaterhavets arbejdsbåde: bragozzi, trabaccoli, joller. De blev bygget af mesterskibsbyggere og gjort vandtætte af kalfatrere med værk og beg; sejlene blev malet røde og gule med farvet jord og bar familiesymbolet, så man fra land kunne genkende hvem der kom ind. Landsektionen fortæller historien om fiskeriet, værfterne og sømændenes liv.

Sejlene hejses fra påske til efterår; landsektionen har sæsonåbningstider.

Islagrene 15 min

Før køleskabe blev fisk holdt frisk med is indsamlet om vinteren og opbevaret i store overdækkede gruber gravet under jorden, 'conserve'. Dette var også et håndværk: at skære, bære og pakke isen så den holdt til sommer. På Piazza delle Conserve er en blevet rekonstrueret og du kan se hvordan den så ud indeni.

MUSA, saltmuseet 30 min

I det store Magazzino Torre fra 1691 blev saltet stablet op før det blev lastet på både: tusindvis af tons. I dag huser det MUSA, som fortæller historien om saltarbejdernes arbejde med træredskaber, fotografier og ordene fra dem der gjorde det: familierne der hver arbejdede deres eget stykke saltpande, sommerhøsten, saltet båret på skuldrene og på både til lagrene.

Sæsonåbningstider: tjek på forhånd.

Camillone-saltpanden 60 min

Før 1959 var Cervia-saltpanden delt i omkring 150 små familiedrevne saltpander; så blev den samlet til et enkelt stort anlæg og familiernes arbejde sluttede. Camillone er den eneste der er tilbage som den var: frivillige fra Civiltà Salinara, mange af dem tidligere saltarbejdere, høster saltet i hånden med træredskaber ved hjælp af metoden kendt som 'alla cervese'. Resultatet er 'sødt salt', lavt i bitre salte, nu et Slow Food Presidium. Rundt om det saltpandens bassiner, med lyserøde flamingoer.

Gratis guidede besøg om sommeren (normalt midt juni til midt september, eftermiddage, på faste dage); om tirsdagen kan du arbejde med saltarbejderne efter aftale: tjek MUSA-kalenderen.